|
|
|
|
IntroduktionGrunden til at firmaet hedder Now-in-stereo skyldes, at jeg er kendt for at lytte en del monoplader, men jeg har dog erkendt, at stereo er kommet for at blive sammen med indgangsvælgeren og fjernbetjeningen… og jo, der bliver skam også lyttet meget til CD. Det vigtigste er, at musikken er i centrum og ikke teknikken. Så længe man har et musikalsk system kan man trylle musikalske oplevelser ud af næsten alle former for medier… OBS! Besøg også vores søstersider: www.micromega.dk samt www.hifistore.dk hvor du kan handle online.
Derfor!
Efter jeg i mange år har kunnet se den ene Hi-Fi forretning efter den anden lukke og markedet blive overtaget af store varehuse, hvor prisen er det vigtigste parameter og lokalerne er domineret af fladskærme og minianlæg, har jeg fået lyst til at arbejde med lyd igen. Hos Now-in-Stereo møder du ingen, hvis interesse er at snakke om forsikringer og tjene sin provision. Hos Now-in-Stereo taler vi om musik og oplevelser! Now-in-Stereo´s mission er at levere musikalske Hi-Fi-anlæg i næsten alle prisklasser, som er langtidsholdbare løsninger. Derfor sælger vi ikke forsikringer - vi sælger kvalitet, som holder. F.eks. vil en kvalitetshøjttaler som Dynaudio beholde sine kvaliteter i mange, mange år. Mine kunder har altid været meget loyale, hvilket har gjort, at mange af mine gamle kunder er flyttet med, når jeg har skiftet job. Jeg mener, det er vigtigt, at man har evnen til at sætte sig ind i kundens behov og snakke fordele frem for teknik. Og derfor ser jeg mig selv mere som en musikelsker og rådgiver end som en sælger. Bemærk: Vi tager selvfølgelig også dit brugte grej i bytte.
Kort om mig selvMin Hi-Fi-interesse startede, da jeg som konfirmand endelig kunne købe det første ”rigtige” stereoanlæg. Pengene var små og højttalerløsningen blev et byg-selv projekt, der som årene gik, blev kraftig modificeret. Ligeledes købte jeg en Beogram 1000 pladespiller årgang 1965, som blev modificeret med bl.a. andre kabler, dæmpning, plademåtte m.m. Jeg startede i Hi-Fi branchen i 1991 i det daværende Audioscan. Derfra gik det slag i slag frem til jeg blev dagligleder af Hi-Fi Klubben. Jeg har altid været kendt for at være lidt af en ”vinyl-guru”, så hvis der virkelig kom nogle udfordringer på bordet, var det som regel mig kollegaerne pegede på. Efter jeg forlod Hi-Fi klubben har jeg mest gjort i brugt Hi-Fi. Som gammel Hi-Fi entusiast med hang til god lyd og langtidsholdbare løsninger er et langvarigt ønske om at starte mit eget firma, endeligt blevet til virkelighed.
Kontakt informationÅbningstid
Er drømmen større end formuen? Hvad med et rentefrit lån? |
|
Copyright © 2013
Now-in-Stereo
|